Vil du være med til at styrke Evidas team indenfor Business Applications? Er du personen der sammen med øvrige arkitekter kan skabe og vedligeholde optimale platforme for forretningsudvikling og innovation hos Evida, et energiselskab i hjertet af Danmarks kritiske infrastruktur?
Du vil som Evidas applikationsarkitekt få en nøglerolle i platforms- og forretningsprojekter med ansvar for rådgivning, behovsafdækning, design, migrering eller implementering af nye løsninger primært baseret på Azure Cloud arkitektur. Dit arbejdssted bliver i Viborg. Vi har gode erfaringer med at arbejde hjemmefra, så det er selvfølgelig også en mulighed for dig!